AGF NYHEDER

- Det glæder mit talentudviklings-hjerte

Som optakt til fodboldåret 2013 havde AGF onsdag aften indbudt spillere og forældre på klubbens U10-U19 talenthold til nytårsappel i YouSee Lounge i NRGi Park.

Godt 120 spillere og et tilsvarende antal forældre var mødt frem, og de blev budt velkommen af sportschef Brian Steen Nielsen, hvorefter de fik en introduktion til AGF's talentudvikling ved talent manager Ole Keldorf og talentchef Casper Bugge. Herefter samledes holdene hver sig for at snakke om den forestående sæson, mens forældrene blev præsenteret for to foredrag. AGF's idrætspsykolog Nikolaj B. Korsgaard gav gode råd til, hvordan man håndterer forælderrollen til en eliteidrætsudøver, og Ole Keldorf fortalte om kombinationen af elitefodbold og det hele menneske.

AGF TV var til stede under nytårsappellen og snakkede blandt andre med sportschef Brian Steen Nielsen, der var begejstret over det store fremmøde.

- Bare det at mærke stemningen i lokalet er helt forrygende. Det summer af fodbold, og det glæder mit talentudviklingshjerte, fortæller sportschefen til AGF TV.

 Se hele indslaget fra nytårsappellen herunder:


17. januar 2013   Kl. 11:23 Af BJ  
Fra:/-til/-