Ceres-øl i original 6-styks-emballage.
Specialøl med foto af AGF-holdet på etiketten fremstillet af Ceres
Bryggerierne i anledning af AGF's mesterskab i 1986. 6-styks-pakken
er oprindelig købt af AGF-tilhængeren Gert Lindhardt Simonsen og
blev af hans søn Simon Bertelsen overdraget
AGF.



Portvin
Da AGF i 1986 blev dansk mester fik hver spiller på mesterholdet og
staben bag hver en flaske Quinta do Noval Vintage-portvin årgang
1960, som var det år AGF sidst vandt
mesterskabet.
Giverne var sponsorerne Kaj Carlsen, Nordisk Olie- og Gummi Import,
og Michael Lee, Mackies Pizza.
AGF-forwarden Allan Reese donerede i 2014 sit uåbnede eksemplar af
portvinen til AGF.


Vin
I år 2000 kårede AGF Fanklub Aarhus og www.bold.dk AGF's målmand Jakob Kragh
(f. 1979) til årets spiller i AGF, og i den anledning fik Jakob
Kragh et par flasker vin med hans foto på etiketten, hvoraf AGF fik
en af flaskerne.
Jakob Kragh nåede 25 førsteholdskampe for AGF i perioden 1997-2001,
og han vogtede tillige det danske mål i fire U
21-landskampe.


|