Nordbyens Energi & VVS laver ny aftale med AGF

Af: BJ - 1. maj 2013, kl. 12:04

Nordbyens Energi & VVS har forlænget og opgraderet sin aftale på guldpartnerniveau.

For VVS-firmaet, der har base i Lystrup, spiller de gode muligheder for hospitality og netværk i AGF en afgørende rolle for beslutningen om at fortsætte engagementet - og løfte det til et højere niveau.

- Vi har gode erfaringer med at bruge AGF's kampe til kunde- og medarbejderpleje. Vi er meget tilfredse med det VIP-setup, der omgiver hele fodboldoplevelsen, og vores kunder og medarbejdere sætter stor pris på at komme i NRGi Park og være en del af den gode stemning, forklarer Henrik Rasmussen, ejer af Nordbyens Energi & VVS.

Han fremhæver også eksponeringen af Nordbyens Energi & VVS i forbindelse med AGF's kampe som et betydeligt element i den nye aftale.

- Vi har de senere år styrket vores position i Aarhus. Kendskabet til Nordbyens Energi & VVS er steget, og det skyldes blandt andet, at vi har været synlige til AGF's kampe. Vores udgangspunkt er Aarhus og Østjylland, men vi vil også gerne nå længere ud, og derfor har vi valgt at skrue op for eksponeringsdelen og satse endnu mere på den landsdækkende eksponering, som vi kan få i tv i forbindelse med AGF's kampe, siger Henrik Rasmussen.

Hos Jørn Klinge, kommerciel direktør i AGF, er der stor tilfredshed med forlængelsen af aftalen med Nordbyens Energi & VVS.

- Jeg er glad for, at Nordbyens Energi & VVS har stor gavn af vores stærke netværk og den landsdækkende eksponering, vi tilbyder. Det er fjerde gang i træk, at Nordbyens Energi & VVS udvider sit engagement i AGF, og det fortæller mig, at vi i fællesskab har været i stand til hele tiden at udvikle samarbejdet og sikre, at det har givet resultater på bundlinjen, siger Jørn Klinge.

Om Nordbyens Energi & VVS
Hos Nordbyens Energi & VVS møder kunderne en effektiv, pålidelig og kompetent installationsvirksomhed, som leverer totalløsninger indenfor energikilder, VVS, ventilation og blik. Nordbyens Energi & VVS er med hele vejen, lige fra projektering til det færdige produkt. Nordbyens Energi & VVS tager sig også af totalløsninger lige fra ide og design til det færdige slutprodukt, indeholdende alle entrepriser. I lighed med det, fokuserer virksomheden på kundernes behov og udvikling af de ansattes kompetencer.

Læs mere om Nordbyens Energi & VVS på www.nordbyensenergi.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->