Truppen mod Silkeborg

Af: BJ - Foto: Getty Images den 9. april 2017, kl. 14:01

Mandag aften jagter AGF den anden sejr i træk i gruppespillet, når Silkeborg kommer på besøg.

På grund af mindre skader har der været sat spørgsmålstegn ved flere af spillernes deltagelse. Derfor har trænerteamet også valgt at udtage en udvidet trup på 20 spillere - heriblandt Morten 'Duncan' Rasmussen, der har været ukampdygtig de seneste kampe på grund af en lille forstrækning, men han er atter klarmeldt.

Til gengæld er hverken Niklas Backman eller Alexander Juel med på holdkortet på grund af skader, og udover de to forsvarsspillere må trænerteamet også se bort fra Kasper Junker, der har karantæne. Derimod er Martin Spelmann atter til disposition i Superliga-sammenhæng, efter at han sad over mod Viborg på grund af karantæne, og det samme gælder Chris Ikonomidis, som er kommet sig over sin skulderskade.

Alt i alt giver det følgende trup til mandagens lokalopgør:

26. Aleksandar Jovanovic
1. Steffen Rasmussen
--
2. Dino Mikanovic
4. Daniel A. Pedersen
6. Björn Daniel Sverrisson
7. Stephan Petersen
8. Mustafa Amini
10. Martin Spelmann
11. Danny Olsen
13. Morten 'Duncan' Rasmussen
14. Jens Stage
15. Mikkel Rask
1. Chris Ikonomidis
18. Jesper Juelsgård
19. Mustapha Bundu
20. Elmar Bjarnason
21. Thomas Juel-Nielsen
27. Michael Zacho
28. Dzhamaldin Khodzhaniiazov
34. Nimo Gribenco

Head2Head

36 gange har AGF mødt Silkeborg i Aarhus, og ud af disse er 16 opgør endt med en hjemmesejr, otte gange har de to hold spillet uafgjort, og 12 gange er gæsterne løbet med sejren.

Der er som regel tale om meget lige lokalopgør, hvilket de to foregående møder i denne sæson da også var et udtryk for. Det første opgør vandt Silkeborg på en sen scoring af Andreas Albers, mens kampen i Aarhus endte uden scoringer. Se højdepunkter fra det opgør herunder:

Værd at vide om Silkeborg

  • Silkeborg åbnede gruppespillet hjemme mod AaB - et opgør, der sluttede uden scoringer.
  • Mod AaB havde cheftræner Peter Sørensen valgt denne startopstilling: Thomas Nørgaard - Jens Martin Gammelby, Tobias Salquist, Simon Jakobsen, Gustav Dahl - Robert Skov, Sammy Skytte, Mikkel Vendelbo, Emil Scheel - Davit Skhirtladze - Nicklas Helenius.
  • Dennis Flinta og Ibrahim Moro sad over mod AaB på grund af karantæne, men de er begge til disposition i mandag aften. Til gengæld er Mikkel Vendelbo røget en tur i karantæneboksen, og ligeledes må Peter Sørensen se bort fra Gustav Dahl, der pådrog sig en ankelskade mod AaB.
  • I vinterens transfervindue fik Silkeborg tilgang af offensivspilleren Rubio Rubin, der skiftede fra FC Utrecht. Modsat sagde klubben farvel til Nicolaj Køhlert, Emil Lyng, Marcus Solberg, Martin Thomsen og Niels Bisp.
  • Jens Martin Gammelby har indtil videre været på banen i samtlige minutter for Silkeborg i denne sæson, hvilket kun fire andre markspillere i Alka Superligaen også står noteret for.
  • Indtil videre har Silkeborg scoret 31 gange i denne sæson - 11 før pausen og 20 i anden halvleg. Holdet har lukket 46 mål ind, og de er fordelt med 21 i første halvleg og 25 efter pausen.

AGF - Silkeborg fløjtes i gang kl. 19.00 i Ceres Park. Køb billetter her >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->