AGF søger frivillige: Videomand, chauffør og kampafviklere

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 4. august 2017, kl. 12:32

Kunne du tænke dig at blive en del af AGF-fællesskabet, har vi måske en spændende opgave, der lige er noget for dig.

I øjeblikket søger vi således frivillige til at løfte følgende opgaver:

Videomand, der skal optage Superliga-træninger

Som videomand skal du bidrage med optagelser til analysebrug. Du skal:

  • Primært filme Superliga-holdets træninger som en del af en turnus-ordning
  • Være til rådighed typisk om formiddagen, da vi oftest træner 10.30
  • Være mødestabil og fleksibel
  • Være til rådighed i weekender 

Vi stiller selvfølgelig alt udstyr til rådighed. Du må meget gerne kende lidt til videooptagelse, redigering og generel teknik i forvejen. Arbejdet er frivilligt, men du vil naturligvis få adgang til vores hjemmekampe. Er du interesseret, så skriv en mail til videoanalytiker Lasse Winther Andersen på lwa@agf-as.dk

Chauffør til talentafdelingen

Vi søger en ansvarsfuld, pålidelig chauffør, der hver tirsdag kan køre ungdomsspillere til Djursland fra træning på Fredensvang.

Hver tirsdag ca. kl. 18.00 skal en håndfuld talenter, der spiller på AGF's ungdomselitehold, efter endt træning køres hjem igen.  Kørselsopgaven er ulønnet, men du vil få adgang til vores hjemmekampe. Vi stiller naturligvis en bil til rådighed.

Har du lyst til at være chauffør, er du velkommen til at kontakte U17-cheftræner Fatah Abdirahman på fa@agf-as.dk eller 2680 0933.

Kampafviklere til hjemmekampe

AGF søger flere folk til at være en del af vores stærke og humørfyldte teknik-team, der står for den tekniske afvikling i forbindelse med hjemmekampe i Ceres Park. Dine arbejdsopgaver kan være mange - du vil blandt andet kunne stå for opsætning og afvikling af LED, styre og opsætte forskellige powerpoints og grafiske elementer i forhold til kampen, styre lyden på Ceres Park eller med et kamera på skulderen fange de mange fans, som hygger sig og ser fodbold.

Så hvis du har teknisk snilde og lyst til at være en del af kampafviklingen i Ceres Park, så skriv en mail til grafiker Anders Sørensen på as@agf-as.dk.

 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->