Manglende effektivitet hos både U19 og U17 i generalprøven

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 7. august 2017, kl. 12:14

Både U19 og U17 havde rigeligt med chancer til at vinde deres sidste testkamp inden sæsonpremieren, men begge hold måtte indkassere nederlag.

U19 tabte 0-2 til Esbjerg. Vestjyderne åbnede scoringen kort ind i anden halvleg efter en dødbold og slog sejren fast i de døende sekunder. I løbet af kampen spillede AGF-mandskabet sig dog frem til rigeligt med chancer, der burde være konverteret til mål, og den manglende skarphed ægrede cheftræner Mike Tullberg.

- Det er nok den bedste præstation, vi har leveret i opstarten, og efter kampen stod vi med fornemmelsen af, at vi skulle have scoret i hvert fald to-tre mål. Men vi træffer nogle dårlige valg i den afgørende aflevering og afslutning og kendte ikke vores besøgelsestid. Havde vi gjort det, havde vi vundet kampen, fortæller Mike Tullberg.

Begge hold blev i øvrigt ramt af en udvisning. Hos AGF var det Christian Bech, der fik marchordre for en nødbremse, men da der var tale om en testkamp, var det på forhånd aftalt, at man måtte sende en ny spiller ind.

Unødvendigt nederlag mod HSV

Også U17 måtte mod HSV konstatere, at for mange brændte chancer kostede dyrt i generealprøven. Det var praktisk talt to U16-hold, der mødte hinanden. AGF-mandskabet var suppleret med enkelte U17-spillere mod et rent U16-hold fra den nordtyske storklub. De første 45 minutter var meget lige med et par store chancer i begge ender af banen - og en af disse udnyttede tyskerne til at tage føringen.

Efter pausen fik AGF bedre greb om det fremadrettede spil, og det lykkedes fortjent Magnus Kirchheiner at udligne. Der var også rigeligt med chancer til flere scoringer - bl.a. tre-fire helt frie afslutninger alene med HSV-keeperen. Træfsikkerheden stod dog ikke mål med forarbejdet, og i stedet slog tyskerne kontra i slutfasen og afgjorde testkampen til deres fordel.

- Vi spiller en udmærket kamp. Vi står rigtig godt defensivt og kommer frem til mange chancer.  Vi har otte store chancer, og som HSV-træneren sagde efter kampen, så var det meget gæstfrit af os at misbruge dem. Men præstationen var alt i alt god. Defensivt giver vi meget lidt væk, og efter pausen bliver vi også mere fremadrettede i vores tankegang, hvilket resulterer i de mange chancer, siger Rune Düring, assistenttræner på U17.

Både U17 og U19 åbner den nye sæson på lørdag på Fredensvang, hvor Vejle Boldklub kommer på besøg. U19-kampen fløjtes i gang kl. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->