Multiline ny bronzepartner

Af: SHC - 4. august 2017, kl. 9:58

Grossist-virksomheden Multiline engagerer sig nu i AGF som ny bronzepartner.

Multiline har specialiseret sig i forbrugsvarer til professionelle og handler med private virksomheder og offentlige institutioner. Fra hovedsædet i Sorø og en afdeling i Randers leverer Multiline sine produkter til hele Skandinavien. Nu vil man gerne endnu tættere på det østjyske og århusianske marked. 

- Som fast leverandør af forbrugsvarer til virksomheder er det vigtig for os at være tæt på vores kunder. Og det kan vi komme via det stærke erhvervsnetværk, som AGF kan tilbyde sine samarbejdspartnere. Vi involverer os ikke i fodbold for synlighedens skyld, selv om vi ved, at det er man også gode til i AGF. I stedet er vi tiltrukket af muligheden for at blive en del af AGF's store og stærke netværk, siger Kurt Christoffersen, der er teamchef i Multiline, der har 175 ansatte og en omsætning på 750 mio. kr. 

Multiline er ejet af den engelske koncern Bunzl, der er repræsenteret i 31 lande. I Danmark er Multiline den førende leverandør af forbrugsvarer til professionelle og handler med såvel virksomheder som kommuner, regioner og staten. Blandt produkterne er emballage, rengøringsmidler, engangsservice, papirvarer og plejeartikler. Nu skal virksomhedens medarbejdere til at drage nytte af AGF's sponsornetværk.  

- Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med AGF og til en spændende fodboldsæson.  AGF er inde i en positiv udvikling, og vi ser frem til at være med og bidrage som partner, men også selv drage nytte af de fordele, som et samarbejde med AGF vil give os som virksomhed, siger Kurt Christoffersen. 

 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->