Ny firhjulet bronzepartner i AGF

Af: SHC - 29. august 2017, kl. 12:07

AGF kan fremover se frem til at samarbejde med Volkswagen Risskov. Det store bilhus på Grenåvej i Risskov er det nyeste medlem af vores voksende familie af Bronzepartnere.

- AGF er en vigtig del af Aarhus. Klubben er byens hold og vi opfatter os som byens bilforretning. Derfor har det været oplagt at indgå et samarbejde med AGF. Fodbold er en sport, der tiltrækker mange forskellige slags mennesker, og vi er et bilhus med biler til alle og i alle prisklasser - også derfor vil vi gerne være tilstede i fodboldklub. Og så synes vi også, at man som Aarhus-virksomhed bør bakke op om byens hold og dermed bidrage til byens udvikling, siger Lars Malling Hansen, der er filialchef i Volkswagen Risskov.

Som en del af den nye aftale stiller Volkswagen Risskov en bil til rådighed for AGF's talentarbejde, når unge talenter, der bor langt væk fra Aarhus, skal fragtes til og fra træning. Derudover ser Volkswagen også frem til at invitere medarbejdere og kunder til fodbold og ikke mindst få glæde af det stærke netværk, AGF tilbyder sine samarbejdspartnere.

- Vi vil dyrke det gode netværk omkring AGF - det tror jeg, at vi kan få meget ud af. Men vi har også mange medarbejdere, der er glade for fodbold og som ser frem til at komme på Ceres Park. Så alt i alt er vi meget glade for det nye samarbejde, og vi ser frem til, at det udfolder sig, siger Lars Malling Hansen fra Volkswagen Risskov.  

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->