VSK Aarhus venter i pokalen

Af: BJ - 11. august 2017, kl. 12:52

Der er i dag trukket lod til anden runde i DBU Pokalen, og vi indleder turneringen med et vaskeægte lokalbrag.

Op ad bowlen kom således vores samarbejdsklub VSK Aarhus, der spiller i 2. division.

VSK Aarhus, der blev stiftet for godt et år siden som en fusion mellem Skovbakken IK og VIK, har hjemmebane, og kampen vil blive spillet i slutningen af denne måned. Når den endelige dato er lagt fast, vil det naturligvis fremgå på AGF.dk.

VSK Aarhus åbnede i lørdags sæsonen i 2. divison med at spille 1-1 mod FC Sydvest 05 Tønder. Holdet tæller en del spillere, der tidligere har slået deres folder i AGF - blandt andre Anders Daubjerg, Jacob Florin Torp, Jacob Hansen, Daniel Sivertsen, Jonas Steensig, Marcus Sloth Jørgensen og Nicolai Christensen. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->