Traditionsrigt tømrerfirma ny partner i AGF

Af: SHC - 31. juli 2017, kl. 11:47

AGF fortsætter med at udvide kredsen af samarbejdspartnere. Nyeste skud på stammen er den historiske håndværkervirksomhed, Aalsrode Tømrerfirma A/S, der har domicil i landsbyen Aalsrode syd for Grenå.

Firmaet blev grundlagt helt tilbage i 1909 af Rasmus Allermann og drives i dag af brødrene Klaus Allermann og Jan Bo Allermann, der er stifterens oldebørn og fjerde generation i virksomheden.

Aalsrode Tømrerfirmas godt 100 medarbejdere leverer håndværk i alle opgavetyper og størrelser til private og virksomheder - lige fra vinduet, der binder til den helt store totalentreprise. Inden for de senere år har Aalsrode Tømrerfirma blandt andet bidraget til nybyggerier i Tivoli i København, et domicil for avXperten, nye ungdomsboliger på Grenå Dampvæveri, et spektakulært udsigtstårn på Kalø Vig og mange andre spændende byggerier over hele landet. Men hjertet er i Østjylland, og nu ønsker Aalsrode Tømrerfirma at sprede det gode budskab mere i Aarhus.

- Vi har længe overvejet, hvordan vi kan blive mere synlige i Aarhus og omegn. Vi føler, at vi er rigtig godt kendt på Djursland, hvor vi altid har haft hjemmebane, mens vi måske har et efterslæb i Aarhus. Det vil vi gerne lave om på, og dér tror jeg ikke, der en bedre måde at gøre det på end at samarbejde med byens hold og på den måde blive eksponeret sammen med AGF, siger tømrermester og indehaver, Klaus Allermann, der også ser en fordel i det netværk, som Aalsrode Tømrerfirma nu bliver en del af.

- Vi glæder os til at få glæde, at det erhvervsnetværk, der er i AGF og som vi har hørt meget godt om, tilføjer Klaus Allermann.

Også bygge huse
Engagementet i AGF skal også skabe mere fokus på Albohus, der et datterselskab til Aalsrode Tømrerfirma, som fokuserer på bygningen af nye huse. Albohus samler alle områder af et nybyggeri - ikke kun tømrerarbejde, men også murerarbejde, vvs og alle de andre fagområder, der kommer i spil i skabelsen af et nyt hus.

- I Albohus vil gerne stå for det hele, hvor vi - sammen med gode faste samarbejdspartnere - bygger og leverer det færdige hus - fra ide til virkelighed. Så står vi for bygge-ledelsen og for hele projektet. Den del af vores virksomhed håber vi også kan få mere opmærksomhed i Aarhus med vores nye samarbejde med AGF, siger Klaus Allermann.

Se mere om Albohus her >>

Og læs mere om Aalsrode Tømrerfirma A/S her >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->