Truppen til sæsonpremieren

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 13. juli 2017, kl. 15:27

Seks mulige debutanter i den trup, trænerteamet har udtaget til Alka Superliga-sæsonpremieren mod AC Horsens i Ceres Park.

Fredag aften sparker AGF den nye Alka Superliga-sæson i gang, når AC Horsens gæster Ceres Park. Truppen er nu udtaget til sæsonpremieren, og seks mulige debutanter er med. Det drejer sig om Pierre Kanstrup, Jakob Ankersen, Frederik Møller, Tobias Sana, Adama Guira og U19-spiller Magnus Kaastrup.

Trænerteamet må se bort fra Jesper Juelsgård og Mikkel Rask, der døjer med henholdsvis en knæskade og en baglårsskade.

Truppen er som følger:

26. Aleksandar Jovanovic
1. Steffen Rasmussen

2. Dino Mikanovic
3. Niklas Backman
4. Daniel A. Pedersen
5. Alexander Juel Andersen
6. Björn Daniél Sverrisson
7. Jakob Ankersen
8. Mustafa Amini
9. Kasper Junker
10. Martin Spelmann
11. Tobias Sana
13. Morten 'Duncan' Rasmussen
14. Jens Stage
17. Adama Guira
20. Frederik Møller
23. Pierre Kanstrup
44. Magnus Kaastrup

HEAD2HEAD

Fredagens sæsonpremiere er det 19. opgør mod AC Horsens i Ceres Park. Af de 18 foregående kampe er 10 endt med en sejr, 3 gange har de to hold delt i porten, og fem gange har 'den gule fare' trukket sig sejrrigt ud af kampen.

Det seneste opgør i Ceres Park fandt sted den 14. oktober 2016 og sluttede 1-1. Se højdepunkter fra kampen herunder:

 

 Værd at vide om Horsens

  • Der er sket stor udskiftning i Horsens' trup op til den nye sæson. Indtil videre har klubben hentet syv nye spillere, mens otte spillere har søgt nye græsgange.
  • De syv nye er: Forsvarsspiller Alexander Ludvig (HB Køge), forsvarsspiller Jonas Thorsen (Viborg FF), venstre back Daisuke Sato (CSM Poli Iasi), central midtbanespiller Simon Okosun (Vendsyssel FF), målmand Jesse Joronen (Fulham FC), højre back Mads Døhr Thychosen (FCM) samt Tobias Arndal (TPI).
  • Nicklas Dannevang, Jonas Gemmer, Conor O'Brien, Kim Aabech, Steve Clark, Martin Albrechtsen, Frederik Møller og André Bjerregaard har sagt farvel til klubben.
  • Det er fortsat Bo Henriksen, der står i spidsen for Horsens, men han har fået ny assistenttræner, idet Niels Lodberg er blevet afløst af Mads Lyng.
  • Til fredagens kamp må Horsens se bort fra Hallur Hansson, Mathias Nielsen og Peter Nymann, der alle er blevet opereret for skader og er på vej tilbage.
  • I testkampene op til sæsonen har Horsens spillet fire kampe: 4-2 over Brabrand, 1-0 over FC Midtjylland, 0-5 mod Randers og 0-3 mod SønderjyskE.
  • To spillere fra Horsens' trup har en fortid i AGF: Jonas Thorsen og Mikkel Qvist. Sidstnævnte spillede i sidste sæson for Lyseng, der mødte Horsen i en pokalkamp og her gjorde han det så overbevisende, at Horsens efterfølgende tilknyttede ham - først på prøve og derefter på en fast aftale. 

AGF - AC Horsens har kampstart fredag kl. 18.00.

Allerede kl. 16.00 åbner AL Bank Fanzone, hvor du kan varme op til kampen.

Køb billetter her >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->