Sådan kommer du til Ceres Park i aften

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 17. maj 2017, kl. 12:53

Ankommer du i bil til aftenens playoff-kamp mod Esbjerg, skal du være opmærksom på, at nogle af de normale tilkørselsveje er spærret af på grund af Classic Race Aarhus.

Det betyder i hovedtræk, at:

  • Oddervej er spærret for gennemkørsel fra Rosenvangs Allé
  • Carl Nielsens Vej er spærret for gennemkørsel ved Kongevejen
  • Strandvejen er spærret for gennemkørsel fra Filtenborgs Plads

Kommer du således fra Oddervej, skal du dreje ind ad Rosenvangs Allé for at komme til Ceres Park.

Der vil stadigvæk være mulighed for skråparkering på Kongevejen. Kommer du fra Århus Syd, opfordrer vi til, at du kører ad Jyllands Allé og drejer til højre ind på Skovbrynet forbi Tivoli Friheden og videre til Kongevejen.

Der forventes mange tilskuere til playoff-kampen mod Esbjerg i aften, og har du mulighed for det, opfordrer vi til, at du tager cyklen eller går til Ceres Park.

Vi opfordrer samtidig til, at du kommer i god tid og viser hensyn til dine medtrafikanter i området omkring Ceres Park.

AGF - Esbjerg har kampstart kl. 18.00. Portene åbnes kl. 17.00.

Trafikforhold

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->