Musti og Chris i spil til VM-kvalifikationskampe

Af: BJ - Foto: Getty Images den 8. marts 2017, kl. 10:42

Gode præstationer for AGF har bragt Mustafa Amini et skridt nærmere debut for det australske landshold, som Chris Ikonomidis i forvejen er en del af. Begge AGF'ere er udtaget til en bruttotrup til the Socceroos' kommende VM-kvalifikationskampe.

Mustafa Amini er med sine indtil videre fem træffere blandt de mest scorende midtbanespillere i Alka Superligaen i denne sæson. Hans præstationer er ikke gået ubemærket hen i hjemlandet 'down under'. AGF'eren er således en del af den 30-mands store bruttotrup, som den australske landstræner Ange Postecoglou har udtaget til to VM-kvalikationskampe mod Irak og de Forenede Arabiske Emirater senere i marts. Truppen vil efter weekenden blive skåret ned til 23 spillere, og her afgøres det således, om Amini er kommet et skridt nærmere landsholdsdebut.

Også Chris Ikonomidis, der allerede står noteret for seks A-landskampe, er udtaget til den australske bruttotrup.

I første omgang har de to AGF'ere dog fokus på fredagens udekamp mod Randers, hvor Amini som bekendt slog sine folder, inden han kom til AGF og her fik gang i målscoringen.

Randers FC - AGF har kampstart kl. 18.00 på BioNutria Park Randers. Voksne kan komme ind til kampen for kun 50 kr., mens børnebilletterne blot koster 10 kr. Billetterne til halv pris sælges kun på AGF.dk - Køb her>>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->