Over 1000 AGF-fans tager til Randers i aften: Skal du også med?

Af: BJ/SHC - Foto: Getty Images den 10. marts 2017, kl. 9:47

Der bliver massiv støtte fra udebaneafsnittet til 'Slaget om Østjylland' i aften. Indtil videre har over 1000 AGF-fans købt billet til derbyet mod Randers FC. Og der er plads til flere.

Der venter AGF og Randers FC en uhyre vigtig kamp i aften, når de to lokalrivaler tørner sammen i Alka Superliga kl. 18 på BioNutria Park i Randers. Kampene mellem de to østjyske rivaler er altid omgivet af intensitet og spænding, og i aften bliver ingen undtagelse.

Op til kampen har AGF tilbudt sine tilhængere en billet til aftenens kamp for en 50'er, og det har mange taget i mod. Således er der fredag morgen solgt godt 1.000 billetter til udebaneafsnittet i Randers. Dermed kan AGF-spillerne se frem til en massiv støtte i jagten på en sejr.

- Vi ved godt, at det var været tungt de seneste tre kampe, men netop derfor har spillerne nu brug for støtten og for at mærke, at byen står bag dem. Derfor er vi meget glade og ydmyge over, at så mange har købt billet i forsalg. Tilhængernes støtte er uvurderlig for spillerne, og de vil give alt for at give de tilrejsende århusianere en sejr, siger adm. direktør Jacob Nielsen. 

Trods de mange solgte billetter er det stadig muligt at købe billet til udebaneafsnittet. De nedsatte billetter - voksne 50 kr. og børn 10 kr. - kan købes helt frem til kampstart via AGF's hjemmeside.

Køb billetter her >>

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->