Århusiansk invasion i Randers

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 3. november 2017, kl. 15:23

Udebaneafsnittet i Randers bliver fyldt på søndag. Nu sætter vi sammen et nyt mål.

I dag blev det endnu en gang understreget, at AGF har verdens bedste fans, da vi fredag morgen passerede målet om 1.200 solgte billetter til udebaneafsnittet til lokalopgøret mod Randers FC på søndag - det er fantastisk flot!

Men vi kan blive endnu flere i Randers. Så i dag har vi sat os et nyt mål om, at vi skal være 2.000 århusianere på ende-tribunen i Randers. 

Randers FC har således åbnet hele tribunen for AGF-fans. Det betyder, at der nu er plads til mange flere, der har lyst til at tage turen til Randers. Og lad os sammen se om ikke vi kan nå op i nærheden af de 2.000. Du kan løbende her på agf.dk følge med i, hvor langt vi er mod det nye mål. 

Også familieafsnit
Randers FC oplyser, at der fortsat vil være det sædvanlige stemnings-skabende udebaneafsnit, samt almindelige pladser og et familieafsnit.

Vær også opmærksom på, at Randers FC's og AGF's vagter - i samarbejde med politiet - vil sørge for, at de besøgende fans kommer til de rigtige afsnit. Det betyder, at vagterne har mulighed for at sende publikum over til familieafsnittet - selvom de har købt billetter til det normale udebaneafsnit og omvendt. Det gøres for at sikre den bedst mulige afvikling før, under og efter kampen. Så respekter venligst vagternes dessiner, når I kommer til BioNutria Park i Randers. 



Kampen i Randers spilles på søndag den 5. november kl. 16. Se mere her og køb din billet for kun en 50'er for voksne og en 20'er for børn under 16 år.
Vi skulle forresten hilse og sige, at man skal huske sit AGF-halstørklæde. 


I øvrigt er det ikke første gang, at en stor del af Aarhus tager til Randers for at se fodbold. Der var en gang, hvor tilhængerne ligefrem gik turen til Randers. 

Det behøver vi heldigvis ikke på søndag. Vi ses i Randers. KSDH!

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->