Riel håber på mål inden juleferien

Af: KDJ / Foto: Ole Nielsen - 25. november 2017, kl. 8:51

André Riel gjorde i lørdags comeback i startopstilling - til stor glæde hos den 28-årige angriber, der nu ser frem mod næste udfordring, når FC Midtjylland venter på mandag.

Det har i efteråret været småt med spilletid for André Riel, der på sidste dag af sommerens transfervindue ankom fra FC Helsingør. Angriberen var dog igen at finde i startopstillingen, da vi i lørdags fik en 3-1-sejr over Silkeborg IF.

- Jeg var rigtig glad for at være tilbage i startopstillingen og få en hele masse spilletid i den seneste kamp. Men det føltes nu endnu bedre at få den fine sejr over Silkeborg IF efter en god holdindsats. Jeg synes, jeg spillede en fin kamp, men prikken over i'et havde selvfølgelig været at score, hvilket jeg stadig mangler at få gjort, siger André  Riel, der dog snart håber på at få hul på bylden.

- Det vil betyde enormt meget for mig at få scoret mit første mål for AGF, og hvis jeg tilmed kan få det gjort i løbet af de næste tre kampe - meget gerne allerede på mandag - vil det være en god måde at gå på vinterpause. Det kræver dog, at jeg bliver ved med at arbejde stenhårdt på træningsbanen, så er det kun et bare et spørgsmål om tid inden det går op i en højere enhed. Men det vigtigste er, at holdet arbejder rigtig godt sammen, så vi får nogen flere point på kontoen inden vinterpausen, lyder det fra André Riel inden de sidste træningspas frem mod mandagens kamp i Herning mod FC Midtjylland.

Billetter til den kamp kan købes her. Husk, at både AGF Fanclub Aarhus og Samlet for Aarhus arrangerer ture til Herning. Kampen starter kl. 19. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->