Til Herning med selvtillid

Af: KDJ / Foto: Ole Nielsen - 23. november 2017, kl. 14:59

Daniel A. Pedersen ser frem mod den afgørende slutspurt på efteråret. På mandag venter næste opgave i form af en udekamp mod FC Midtjylland.

Efter lørdagens sejr over Silkeborg IF kom Superliga-holdet tilbage på sporet - det skal vi nu forsøge at blive på. Det kræver nogle gode præstationer i efterårets tre afsluttende kampe, men det er spillerne også klar til at levere.

- Lørdagens sejr var noget, vi havde hungret efter. Vi skal nu sørge for at holde fokus og blive ved med at arbejde stenhårdt. Med den indstilling, vil der helt sikkert også flere point at hente for os i efterårets afsluttende kampe, siger Daniel A. Pedersen.

I første omgang er fokus dog på mandagens tur til Herning. Her gælder det et opgør mod FC Midtjylland, der for øjeblikket indtager Superligaens andenplads.

Daniel A. Pedersen forventer en svær kamp mod et godt spillende Midtjylland-hold, der senest vandt en udesejr i Aalborg i mandags.

Men midtbane-manden fra Galten ser samtidig muligheder for at få et godt resultat på MCH Arena, hvor vi vandt 1-0 sidst vi var på besøg. 

- Vi ser frem til mandagens kamp, der uden tvivl kommer til at blive svær. FC Midtjylland har nogle farlige spillere i offensiven, som vi skal sørge for at få pakket godt ind. Derudover skal vi have gang i vores eget spil. Men lykkes vi med det, kan vi også gøre ondt på dem. Vi har de sidste par gange bevist, at vi kan spille lige op med dem på deres egen bane. Derfor tager vi selvfølgelig også til Herning med en stærk tro på, at vi kan vinde, lyder det fra Daniel A. Pedersen, der efter den overståede karantæne mod Silkeborg IF igen vil være til rådighed, når cheftræner David Nielsen i løbet af de kommende dage skal have valgt sin trup til kampen. 

Mandagens kamp sparkes i gang kl. 19:00 på MCH Arena i Herning. Både Samlet for Aarhus og AGF Fanclub Aarhus arrangere busture ud vest på. 

Billetter kan købes her. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->