Truppen klar til FC Midtjylland kamp

Af: BJ/SHC / Foto: Ole Nielsen - 26. november 2017, kl. 12:53

Efter dagens træning på Fredensvang er 18 spillere udtaget til Alka Superliga-kampen mod FC Midtjylland i morgen aften på MCH Arena.

I forhold til den seneste kamp kan cheftræner David Nielsen atter disponere over Jesper Juelsgård, der blev syg lige op til kampen mod Silkeborg IF sidste weekend. Til gengæld må AGF-træneren se bort Mustafa Amini, der afsoner en spilledags karantæne. Aleksandar Jovanovic er fortsat ukampdygtig og derfor udgør Steffen Rasmussen og U19-keeper Kasper T. Kristensen igen målmandsduoen.

Truppen mod FCM er som følger:

1. Steffen Rasmussen / 2. Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 9. Kasper Junker / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 13. Morten 'Duncan' Rasmussen / 14. Jens Stage / 15. Mikkel Rask / 18. Jesper Juelsgård / 19. Mustapha Bundu / 20. Frederik Møller / 21. André Riel / 22. Benjamin Hvidt / 23. Pierre Kanstrup / 31. Kasper T. Kristensen

Head2Head

Historisk set har AGF altid haft det svært, når FC Midtjylland har været modstanderen på udebane. I de indtil videre 19 gange, de to hold er tørnet sammen i Herning, er det blevet til 11 nederlag, tre uafgjorte og fem sejre. En af sejrene har mange af spillerne dog frisk i erindringen, idet det seneste opgør på MCH Arena for et år siden endte med en 1-0-sejr takket være Alexander Juels scoring.

Se højdepunkter fra kampen herunder:

 

Værd at vide om FCM

  • FCM går ind til aftenens kamp med en 1-0-sejr over AaB i bagagen. Matchvinderrollen mod nordjyderne indtog indskiftede Gustav Wikheim med en scoring i de døende minutter.
  • Mod AaB havde cheftræner Jess Thorup valgt denne startformation: Jesper Hansen - Kian Hansen, Zsolt Korcsmár, Filip Novák - Rasmus Nissen, Jakob Poulsen, Janus Drachmann, Marc Dal Hende - Mikkel Duelund, Paul Onuachu, Alexander Sørloth.
  • Det er en stort set skadesfri trup, som Jess Thorup kan råde over. Mod AaB gjorde Rilwan Hassan og Rasmus Nissen Kristensen comeback efter mindre skader.
  • Rilwan Hassan var også med i reserveholdsopgøret mellem de to klubber i sidste uge på Fredensvang. Mustapha Bundu sørgede for en 1-0-føring efter de første 45 minutter, men efter pausen tog gæsterne anført af Rafael van der Vart initiativet og vandt i sidste ende 1-4.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->