Truppen mod Randers FC

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 4. november 2017, kl. 14:16

20 spillere er udtaget til søndagens østjyske derby mod Randers FC.

Cheftræner David Nielsen kan atter råde over Dino Mikanovic, der har afsonet to spilledags karantæne. Også Daniel A. Pedersen, der måtte stå over mod FCN med en mindre knæskade, har meldt sig klar under fanerne og indgår i den 20-mands trup, der er udtaget:

26. Aleksandar Jovanovic / 1. Steffen Rasmussen / 2.Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 9. Kasper Junker / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 13. Morten 'Duncan' Rasmussen / 14. Jens Stage / 15. Mikkel Rask / 17. Jesper Juelsgård / 19. Mustapha Bundu / 20. Frederik Møller / 21. André Riel / 22. Benjamin Hvidt / 23. Pierre Kanstrup / 28. Søren Gustav Bugge Jepsen

To spillere vil blive siet fra inden kampstart.

Head2Head

27 gange har AGF mødt Randers på kronjydernes hjemmebane, og her er det blevet til otte sejre, seks uafgjorte og 13 nederlag. Det seneste mødte endte 1-1 takket være en sen straffesparksscoring sat ind af Morten 'Duncan' Rasmussen. Se højdepunkter fra den intense kamp herunder:

 

Værd at vide om Randers

  • I den seneste runde indkasserede Randers et 1-3-nederlag mod Brøndby. Cheftræner Ricardo Moniz havde valgt denne startformation: Hannes Halldórsson - Johnny Thomsen, Jonas Bager, Kasper Enghardt, Erik Marxen - Vladimir Rodic, Joni Kauko, Perry Kitchen - Bashkim Kadrii, Marvin Pourié, Nikola Djurdjic 
  • Kort før tid blev Kevin Conboy skiftet ind og fik dermed sin debut for Randers FC. Efter seks år i hollandsk fodbold skrev venstrebacken i august en treårig aftale med Randers, men en skade har holdt ham ude indtil seneste runde.
  • For lige knap en måned siden valgte Randers FC og Olafur Kristjansson at stoppe samarbejdet, og i stedet tilknyttede klubben hollandske Ricardo Moniz, der har en fortid som cheftræner i blandt andet FC Eindhoven, Ferencvaros, 1860 München,Notts County og Red Bull Salzburg. Indtil videre har han stået i spidsen for Randers i tre Superliga-kampe, og her er det blevet til to nederlag og et uafgjort resultat. 
  • Til søndagens kamp må Randers se bort fra Brandur Hendriksson, der er ude med en korsbåndsskade. Til gengæld er anfører Mads Agesen atter til rådighed efter at have afsonet karantæne i 1-3-nederlaget til Brøndby.

Randers FC - AGF har kampstart kl. 16.00 på BioNutria Park Randers. Over 1200 AGF-fans har indtil videre sikret sig plads i uebaneafsnittet. For kun 50 kroner, kan du også opleve kampen og stemningen live. Køb dine billetter her >>.

Læs også:
Århusiansk invasion i Randers >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->