Truppen mod Silkeborg IF

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 17. november 2017, kl. 16:08

Lørdag eftermiddag gælder det Alka Superliga-kampen mod Silkeborg IF i Ceres Park. 18 spillere er udtaget til lokalopgøret.

I forhold til den seneste kamp kan cheftræner David Nielsen atter disponere over Jesper Juelsgård, der er klarmeldt, men til gengæld må AGF-træneren se bort fra Kasper Junker og Daniel A. Pedersen, der begge afsoner en spilledags karantæne. Aleksandar Jovanovic, der måtte stå over mod Randers, er heller ikke til disposition, og derfor udgør Steffen Rasmussen og U19-keeper Kasper T. Kristensen igen målmandsduoen. Ny i truppen er også Nimo Gribenco.

Truppen mod Silkeborg er som følger:

1. Steffen Rasmussen / 2. Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 13. Morten 'Duncan' Rasmussen / 14. Jens Stage / 15. Mikkel Rask / 18. Jesper Juelsgård / 19. Mustapha Bundu / 20. Frederik Møller / 21. André Riel / 22. Benjamin Hvidt / 23. Pierre Kanstrup / 31. Kasper T. Kristensen / 34. Nimo Gribenco

Head2Head

Hele 37 gange har vi mødt Silkeborg på eget græs, og her er det blevet til 16 sejre, 8 uafgjorte og 13 nederlag. Det seneste opgør i Aarhus fandt sted i april 2017 resulterede i et 1-3-nederlag. Den enlige AGF-scoring stod Danny Olsen for. Se et sammendrag af kampen herunder:

 

Værd at vide om SIF

  • I den seneste Superliga-kamp spillede Silkeborg 2-2 mod Horsens. Marc Rochester Sørensen åbnede scoringen for SIF, men Horsens svarede igen og bragte sig 2-1 i front, inden Mate Vatsadze med en udligning kort før tid sørgede for et point til hjemmeholdet.
  • Cheftræner Peter Sørensen havde valgt denne startformation til opgøret mod Horsens: Thomas Nørgaard - Jens Martin Gammelby, Tobias Salquist, Simon Jakobsen, Gregor Sikosek - Ibrahim Moro, Sammy Skytte - Robert Skov, Davit Skhirtladz, Marc Rochester Sørensen - Gustaf Nilsson.
  • Mod Horsens måtte Peter Sørensen se bort fra Dennis Flinta, Mikkel Cramer, Gustav Dahl og Alexssander Medeiros de Azeredo. Ingen af dem er med i den trup, der er udtaget til lørdagens kamp. Se Silkbeorgs trup her >>
  • Sammy Skytte skulle have repræsenteret det danske U21-landshold mod Polen i tirsdags, men blev sendt hjem på grund af sygdom. Han har dog meldt sig klar til lørdagens kamp.
  • Lige inden landskampspausen tørnede AGF og Silkeborg sammen i Reserveligaen, og her blev det til en aarhusiansk 2-0-sejr takket være to scoringer af Alexander Ammitzbøll. På Silkeborgs reservehold spillede de tre tidligere AGF-spillere Casper Sloth, Stephan Petersen og Mikkel Vendelbo. I Silkeborgs trup har tre andre spillere også en fortid i AGF, nemlig Davit Skhirtladze, Mate Vatsadze og Jeppe Geertsen. 

AGF - Silkeborg fløjtes i gang lørdag kl. 16.00 i Ceres Park. Husk, at du allerede fra kl. 14.00 kan varme op til kampen i AL Bank Fanzonen. Køb billetter til kampen her >>

Vi ses i Ceres Park. KSDH!

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->