Amini og Australien spillede sig tættere på VM

Af: KDJ - 10. oktober 2017, kl. 14:29

I går kunne Serbien med Aleksandar Jovanović i spillertruppen lade sig tiljuble som kommende VM-deltager. Tirsdag eftermiddag var det så blevet Mustafa Aminis tur til at spille sig tættere på næste års festligheder i Rusland.

De australske VM-drømme led et knæk, da man i den første af to playoff-kamp mod Syrien måtte nøjes med 1-1. Tirsdag eftermiddag mødtes de to hold så igen, og denne gang var på ny med Mustafa Amini på bænken.

Fra sin position på sidelinjen kunne AGF-spilleren se sine landsmænd få den værst tænkelig start på kampen, da Syrien allerede efter seks minutter bragte sig foran. Australien skulle dog ikke bruge lang tid på at komme sig over chokstarten. Blot syv minutter senere sørgede altid farlige Tim Cahill for at pande udligningen i kassen.

1-1-stillingen holdt hele vejen til dommerens slutfløjt, hvorfor det var nødvendigt med to gange 15 minutters ekstra spilletid for at finde en vinder. Her var det fortjent nok hjemmeholdet, der endte med at trække det længste strå, og igen var det Tim Cahill, som formåede at komme på måltavlen.

Australien løb dermed med en 2-1-sejr. Det betyder, at Mustafa Amini og co. er klar til to afgørende playoff-kampe i november om at komme med til VM i Rusland. Modstanderen bliver det land, som ender på fjerdepladsen i Concacaf-kvalifikationen. I øjeblikket står det mellem USA, Panama og Honduras.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->