Husk kampprogrammet i aften

Af: SHC/KDJ / Foto: Ole Nielsen - 16. oktober 2017, kl. 12:07

Husk at få fat i dit kampprogram til aften. Her kan du blandt andet møde Tobias Sana, der ser frem mod kampen mod Lyngby.

Tobias Sana. I har netop afsluttet en længere landsholdspause. Hvor meget glæder truppen sig til at komme i gang igen mod Lyngby?

- Vi glæder os selvfølgelig rigtig meget. Det har været rart for en del af os spillere at kunne bruge landsholdspausen på at komme hjem og tilbringe noget tid sammen med familien og vennerne, men det bliver uden tvivl interessant at komme i gang igen i aften, hvor vi forhåbentlig kan få fulgt op på den seneste 5-1-sejr mod FC Helsingør.
 
Hvad er det i skal ud og vise i aften for at fortsætte den gode stil?

Vi skal ud og spille vores spil. Vi har vist, hvor højt et niveau vi rent faktisk kan spille på, og i aften handler det om, at vi kommer ud fra start af og viser, at vi kan holde det niveau.

Nu er det ved at være et stykke tid siden holdets sidste hjemmekamp. Hvordan bliver det at vende tilbage til Ceres Park?

Det bliver virkelig godt. Vi har ikke vundet vores seneste to kampe på hjemmebane, så derfor bliver det ekstra vigtigt at få tre point i aften og give tilskuerne en god oplevelse. Det er i hvert fald den indstilling, vi kommer til at gå ind til kampen med.

Læs hele interviewet med Sana i kampprogrammet i aften, hvor du blandt andre også kan møde vores nye cheftræner, David Nielsen, samt den tidligere AGF'er, Johnny Vilstrup. 

Programmet koster kun 10 kr. og fåes på Ceres Park hos vores sælgere. Er du AGF+ medlem er programmet gratis. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->