KEN STORKØKKEN løfter sponsorat i AGF

Af: BJ - 21. oktober 2017, kl. 11:30

KEN STORKØKKEN, der er en af landets førende storkøkkenforhandlere, træder et trin op på sponsorstigen i AGF og er ny sølvpartner.

Om baggrunden for opgraderingen siger Jan Foged, adm. direktør i KEN STORKØKKEN:

- Vi har stor glæde af vores samarbejde med AGF - både rent forretningsmæssigt og i form af gode oplevelser for vores medarbejdere og kunder. Vi er fra Aarhus og støtter AGF med hjertet, men samtidig ser vi også en rigtig god kommerciel værdi i at være en del af AGF. Vi opnår en øget synlighed, og både i netværket og til hjemmekampene får vi skabt nye kontakter, som er med til at styrke vores forretning.

Som en del af den nye aftale er KEN STORKØKKEN fortsat spillersponsor for Morten 'Duncan' Rasmussen og også medlem i en af netværksgrupperne i AGF Aarhus Netværk, og derudover er der skruet markant op for eksponeringen af KEN STORKØKKEN langs banen, når AGF spiller.

KEN STORKØKKEN har siden 1944 indrettet storkøkkener, restauranter, cafe, hoteller, kantiner etc. over hele landet. Virksomheden er totalleverandør af isenkram, maskiner og inventar samt teknisk service og tilbyder individuel rådgivning baseret på mange års brancheerfaring. Erfaringer, som AGF også kommer til at drage nytte af, da KEN STORKØKKEN skal levere køkkenet til det nye klubhus på Fredensvang.

KEN STORKØKKEN holder til på Viborgvej i den vestlige del af Aarhus, hvor hovedkontoret både rummer en stor udstilling af varer. showroomet har netop gennemgået en total forandring med endnu mere inspiration, og det forventes at stå klart i løbet af uge 45. Ligeledes er der et fuld funktionelt demokøkken og et centralt liggende lager. Virksomheden er fordelt over hele landet, altid i nærheden af kunderne og klar til at hjælpe med sparring, inspiration og rådgivning.

Læs mere om KEN STORKØKKEN på www.kenstorkoekken.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->