Leon A-jubilæumstrøje klar til afhentning i næste uge

Af: KDJ - 11. oktober 2017, kl. 22:15

Den 9. november fylder AGF’s officielle fanklub 25 år. I den anledning har AGF Fanclub Aarhus i samarbejde med Leon Andreasen designet en fed jubilæumstrøje, der snart kan afhentes.

Trøjen blev lanceret tilbage i maj, og straks herefter blev den sat til salg. Hvis du er en af dem, der inden den 1. september nåede at købe trøjen, kan du allerede nu godt begynde at sætte kryds i kalenderen.

Produktionen er afsluttet, og det betyder, at det allerede i næste uge bliver muligt at få fingrene i jubilæumstrøjen, der er blevet lavet af Leon Andreasens eget mode- og tøjfirma Kleinigkeit. Helt præcist vil du efter den 18. oktober kunne komme ud i AGF Fanshop i Ceres Park for at afhente din nye trøje.

Hvis du er en af dem, der igennem dit køb har valgt at få trøjen leveret, vil du selvfølgelig kunne forvente en snarlig leverance med posten.

Trøjen ankommer som en hyldest til fansene i og omkring AGF. Den er hvid, og så markerer den fanklubbens 25 års jubilæum med årstallene 1992 til 2017, samt nummer 25 på ryggen. En anden særlig feature på trøjen er alle navnene på fanklubbens medlemmer, der indgår i designet.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->