Første dag for Riel

Af: KDJ / SHC - 4. september 2017, kl. 14:26

Efter en god lang weekend var spillerne i dag tilbage på Fredensvang. Her i blandt et nyt ansigt i skikkelse af André Riel, der nød sin første arbejdsdag i Aarhus.

Få dage efter han i torsdag blev præsenteret som den sidste tilføjelse til AGF-truppen i denne sommers transfervindue, havde André Riel i dag sin første arbejdsdag på Fredensvang. Sammen med resten af truppen tog angriberen hul på forberedelserne frem mod lørdagens kamp mod Randers FC hjemme i Ceres Park. 

- Det var rigtig dejligt at komme i gang, og så var det bare godt at se mine nye holdkammerater for første gang. De har alle taget meget godt imod mig, så det er på alle måder en fin første arbejdsdag. Det er nogen gode gutter på holdet og jeg ser frem til at arbejde sammen med dem alle sammen, sagde André Riel efter formiddagens træning på Fredensvang, hvor spillerne nød gensynet med bolden og hinanden efter nogen gode fridage. 

Riel2

Nu ser den nye mand, der får nummer 21 bag på sin nye trøje, frem til en uge med hårdt arbejde frem mod weekenden, hvor der for første gang er mulighed for, at André Riel kan få sin debut i den hvide trøje. 

- Jeg glæder mig rigtig meget til at få min debut og håber naturligvis det sker allerede på lørdag, når vi spiller hjemme i Ceres Park. Jeg er i hvert fald helt klar til at hjælpe holdet. Jeg er hentet ind for at lave mål og skabe plads til mine medspillere. Vi skal have nogen sejre i Alka Superliga, så vi kan komme op i tabellen, og det er jeg fast besluttet på at hjælpe til med, lød det fra Riel efter formiddagens træning. 

Riel1

Kampen mod Randers FC er lørdag den 9.9 kl. 16. Billetter findes her.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->