Helmig giver koncert i Ceres Arena 9. og 10. marts

Af: BJ - 8. september 2017, kl. 17:07

AGF-ambassadør Thomas Helmig afslutter sin turné med en dobbeltkoncert på hjemmebane i Ceres Arena fredag den 9. marts og lørdag den 10. marts 2018. Forsalget starter mandag den 11. september kl. 10.00

"Thomas Helmig triumferede på Northside"
Politiken 5/6

"Seks stjerner til Thomas Helmig på Northside. Den lokale popstjerne gav en regulær comeback-koncert på Northside, hvor alt klappede. Ikke mindst publikum."
Jyllandsposten 6/6

"Helmig på hjemmebane - En uforglemmelig oplevelse. Gigantisk fællessang. Publikum og Helmig i fantastisk symbiose"
Lokalavisen Aarhus6/6

"Rygtet fra Aarhus talte sandt. Thomas Helmig har muligvis aldrig været bedre. Den her koncert glemmer Tinderbox ikke foreløbigt. En regulær masterclass i showmanship."
Fyens 6/6

"Helmig fortsætter sit triumftog: Overbevisende soulfejring på Tinderbox"
BT 5/6

"Han gjorde det igen: Hvidglødende Helmig på Tinderbox"
Århus Stiftstidende 5/6

"Helmig hittede i semi-hipsterland"
4/6 gaffa

"Thomas Helmig leverede euforisk folkefest på NorthSide" 
Soundvenue 5/6

"Thomas Helmig samlede Northside til forløsende folkefest"
5/6 berlingske

"'Fejlen' Helmig indtog NorthSide"
BT 5/6

"Aarhus-sangeren gav publikum, hvad de kom efter. Og mere til. Helmigs debut på Northside var en fest uden lige"
Århus Stiftstidende 5/6

Ikke bare et rekordstort publikum havde en fest på årets Northside og Tinderbox-festivaler, også anmelderne var begejstrede.

Nu er THOMAS HELMIG tilbage og giver i marts 2018 fire store koncerter i Danmark - de eneste indendørs koncerter i 2018.
1. marts Odeon, Odense
2. marts Ballerup Super Arena
9. & 10. marts Ceres Arena, Aarhus

Forsalget starter mandag den 11. september kl. 10.00 via billetlugen >>.

Det er 4 år siden, han sidst spillede indendørs med sit band, en periode han bl.a. har brugt på at tage landet rundt med sit første soloshow "Mutters Alene".

Men, nu er han som sagt tilbage, og bag ham er det sædvanlige allstar-hold bestående af Claes Antonsen, Jacob Andersen, Christian Douglas, Poul Reimann, Søren Runge og Emil Falk.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->