Truppen mod Randers FC

Af: BJ - 8. september 2017, kl. 15:13

18 spillere er udtaget til lørdagens lokalderby - heriblandt André Riel, der kan få sin debut i den hvide trøje.

I forhold til den seneste Alka Superliga-kampe er André Riel det eneste nye ansigt. Han afløser Björn Daniél Sverrisson, der som bekendt er blevet udlejet til Vejle.

Trænerteamet må fortsat se bort fra Alexander Juel Andersen og Kasper Junker. Alt i alt giver det følgende trup:

26. Aleksandar Jovanovic / 1. Steffen Rasmussen / 2. Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 13. Morten 'Duncan' Rasmussen / 14. Jens Stage / 15. Mikkel Rask / 17. Adama Guira / 18. Jesper Juelsgård / 19. Mustapha Bundu / 20. Frederik Møller / 21. André Riel / 23. Pierre Kanstrup 

Head2Head

AGF og Randers (både FC og Freja) har stået over for hinanden 24 gange i Aarhus, og her er det blevet til 11 hjemmesejre, seks kampe er endt uafgjort, og syv gange har Randers trukket det længste strå.

Det seneste møde i Aarhus mellem de to østjyske klubber endte med en randrusiansk 2-1-sejr. Se højdepunkter fra kampen herunder:

 

Værd at vide om Randers FC

  • På transfervinduets sidste dag hentede Randers FC to offensive spillere. Bashkim Kadrii blev lejet i FC Købehavn, og klubben indgik en etårig aftale med den montenegrinske kantspiller Vladimir Rodic.
  • Udover Kadrii og Rodic har Randers FC op til denne sæson skrevet kontrakter med Saba Lobjanidze fra Dinamo Tblisi, Perry Kitchen fra Hearts, Ibrahima Ndiaye fra Napredak og Kevin Conboy, der senest har spillet for FC Utrecht.
  • Til gengæld er Viktor Lundberg, Sam Lundholm, Mads Fenger, Kasper Fisker, Edgar Babayan, Nicolai Poulsen, Mikkel Kallesøe og Mayron George ikke mere i klubben. For de tre sidstnævntes vedkommende er der tale om udleje.
  • I den seneste Superliga-kamp indkasserede Randers FC et 0-2-nederlag til FC Helsingør - begge mål scoret af André Riel. Her stillede cheftræner Ólafur Kristjánsson med følgende start-11: Hannes Halldorsson - Jonas Bager, Mads Agesen, Kasper Enghardt - Johnny Thomsen, Joni Kauko, Perry Kitchen, Nikola Djurdjic, Erik Marxen - Marvin Pourie, Marcus Mølvadgaard.
  • I sidste uge spillede Randers FC pokalkamp mod Agerbæk/Starup, og her blev det til en 7-2-sejr til Superliga-holdet.
  • Randers FC har benyttet landskampspausen til at udvide trænerstaben. Morten Eskesen er blevet tilknyttet som assistenttræner. 

AGF - Randers FC har kampstart kl. 16.00 i Ceres Park. Fra kl. 14.00 kan du varme op til kampen i Al Bank Fanzonen, hvor du kan købe street food, billige og merchandise, og for børnene er der hoppeborge og andre sjove aktiviteter.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->