Betydningsfuld sejr over Silkeborg

Af: PBS / Foto: Ole Nielsen - 8. april 2018, kl. 23:13

Det var en rigtig god sejr i dagens opgør mod Silkeborg IF.

Efter dagens 2-1-sejr over Silkeborg IF var det en flok tilfredse spillere, der nu kan se, at der er syv point ned til dagens modstander i vores pulje i Alka Superligaens slutspil. Samtidig var det den første hjemmesejr i et stykke tid. Derfor var det en betydningsfuld sejr, vurderede Tobias Sana og Daniel A. Pedersen efter kampen. 

- Men vi er slet ikke reddet, selvom vi vinder i dag. Men endelig fik vi en sejr på hjemmebane, og det var rigtig vigtig. Vi skal spille mange kampe endnu, men det ser godt ud efter i dag, sagde Tobias Sana, der - i modsætning til sidste uges kamp i Hobro - ikke kom på tavlen. 

- Det spiller ikke en rolle, om jeg scorer, eller om jeg er bedst på banen. Det vigtigste er holdet, og vi vandt, og så er jeg glad. Vi er kompakte, og vi holder dem på to chancer over 90 minutter. De scorer på den ene, men vi er kompakte og scorer på vores egne chancer, sagde Tobias Sana.

Dårlig 2. halvleg
Midtbanekrigeren Daniel A. Pedersen var heller ikke blind for sejrens betydning, der kom i hus efter en dårlig anden halvleg. 

- Betydningsmæssigt er det en rigtig vigtig sejr, og jeg synes, at vi var rigtig gode i første halvleg. Anden halvleg var vi ikke gode i de første 15-20 minutter. Vi var for passive og ikke gode nok med bolden. I slutningen begynder vi at sætte os på det. Det er super fedt at vinde to i træk. Det kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har gjort, så det var rigtig skønt - endnu en god præstation fra holdet, konstaterede Daniel A. Pedersen. 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->