Indflytning i det nye klubhus står lige for døren

Af: BJ - 10. april 2018, kl. 18:11

Nøglerne til det nye klubhus på Fredensvang er overdraget af entreprenøren Raundahl & Moesby, og om få uger kan spillere, trænere og ledere flytte ind i de nye fornemme rammer på Fredensvang.

1. april 2018 havde Raundahl & Moesby lovet, at det nye klubhus ville stå klar. Og som lovet, så gjort. Ja, rent faktisk fandt overdragelsen af nøgler allerede sted d. 27. marts.

For blot et år siden stod det gamle klubhus fra 1941 stadig på Fredensvang. Nu toner splinternye, moderne faciliteter i stedet frem, og om ganske kort tid bliver de taget i brug. I første omgang af A-truppen, og herefter følger kort efter resten af foreningen. De kommende uger skal alt inventaret flyttes ind, og de forskellige rum - køkken, styrketræning, auditorium, café, omklædingsrum m.v. - skal gøres klar til brug.

Den officielle indvielse vil finde sted senere på foråret, når hele klubhuset er blevet taget i brug. Datoen og programmet for indvielsen vil snarest blive meldt ud. Og alle, der færdes på Fredensvang, kan godt begynde at glæde sig. Det bliver fantastiske rammer for hele klubben. Lige fra de sportslige faciliteter over den kæmpestore terasse, hvor kampene på bane 1, fremover kan nydes, til den lyse, flotte café, der bliver hjertet i huset.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet