Start næste uge med fire på stribe

21. april 2018, kl. 10:30

Mandag aften byder vi igen på fodbold i Ceres Park, når Hobro IK kommer på besøg. Som sædvanligt varmer vi sammen op til kampen i AL Bank Fanzonen.

Mandag aften gælder det Hobro IK hjemme i Ceres Park til en kamp om førstepladsen i vores pulje i Alka Superligaens slutspil. Vi har tidligere haft det rigtig godt mod netop Hobro i denne sæson, hvor vi har vundet alle tre indbyrdes kampe - mandag går vi sammen efter fire på stribe.

Efter vi har sikret os en plads i Europa League Playoff og dermed også endnu en sæson i Alka Superligaen er der stadig meget at spille for. Vi skal fortsætte vores gode momentum på hjemmebane og gå efter førstepladsen, der giver os hjemmebanefordel i returkampen i den kommende play-off kamp mod enten OB eller SønderjyskE.

Sidst Hobro IK var i Aarhus blev til en 2-0 sejr til os i en underholdende kamp. Så der er på alle måder lagt op til en god fodboldoplevelse mandag aften. Også udenfor banen bliver der tryk på, når AL Bank Fanzonen åbner kl. 17.30.

Her får vi igen besøg af Bispehavens Køkken, der disker op med lækkerier til aftensmaden. Der bliver også livemusik og massevis af underholdning for store og små. Du kan også møde nogen af de spillere, der ikke er aktuelle til kamptruppen, når de er gæstebartendere og hjælper til i AGF Fanshoppen.

Så vi håber, at se mange i Ceres Park på mandag til en forhåbentlig festlig aften med masser af hygge i AL Bank Fanzonen og god fodbold inde på banen. 

Find din billet her. 

Fanzone 140717-15

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet