Start weekenden med fredagsfodbold

12. april 2018, kl. 7:42

I morgen aften gælder det FC Helsingør hjemme på eget græs. Så tag i Ceres Park og skyd weekenden godt i gang.

Kampene ligger tæt i Alka Superligaen i de her uger. Kun fem dage efter vores seneste hjemmekamp skal vi i morgen - fredag den 13. april - i aktion igen, når FC Helsingør kommer på besøg i Ceres Park. 

Med kampstart kl. 19 er kampen en perfekt mulighed for at skyde weekenden godt i gang. AL Bank Fanzonen åbner kl. 17.30, hvor fredagsbaren kan forlænges til eller fredagsøllen indtages i hyggelige omgivelser i selskab med andre weekendklare AGF'ere. Og i anledningen af fredagen skruer vi op for festlighederne med en DJ, halv pris på fadøl og et større udvalg i baren, hvor du kan være heldig at blive betjent af en af de liga-spillere, der ikke er aktuelle til kampen. 

Der bliver også god mulighed for at indtage aftensmaden inden kampen. For eksempel har vi inviteret Bispehavens Køkken, der disker op med lækkerier fra hele verden. Læs mere om det her.

Kampen har stor betydning, da vi ved en sejr vil stå rigtig godt i forhold til endnu en sæson i Alka Superligaen. Så holdet får brug for alt den støtte de kan få frem mod flere vigtige point. Så vi håber, at se mange i Ceres Park fredag aften til en forhåbentlig festlig fredag aften med masser af hygge i AL Bank Fanzonen og god fodbold inde på banen. 

Billetter til kampen købes her. 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet