To AGF'ere på Future-landsholdet

Af: BJ - 6. april 2018, kl. 16:37

Når det danske U16 Futurelandshold senere på måneden skal deltage i en firenationersturnering på hjemlig grund, er det med to AGF'ere i truppen.

Det drejer sig om, Peter Rogers (th.) og Mathias Larsen, der begge er en del af U17 Liga-truppen. 

De to AGF'ere skal sammen med 18 andre Future-spillere, som U16-landstræner Søren Hermansen har udtaget, deltage i en firenationersturnering i Danmark 17.-20. april, hvor Sverige, Belgien og Tjekkiet er modstanderne.

Både Peter Rogers og Mathias Larsen har fået deres fodboldopvækst i en af AGF's samarbejdsklubber - nærmere bestemt FC Skanderborg for Rogers vedkommende og Odder IGF Fodbold i Mathias' tilfælde.

Futurelandsholdet er for spillere, der ikke er vokset lige så meget fysisk som deres jævnaldrene.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->