Truppen mod Hobro IK

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 22. april 2018, kl. 14:00

19 spillere er udtaget til mandagens hjemmekamp mod Hobro IK - heriblandt Mustafa Amini, Martin Spelmann og Jesper Juelsgård, der alle tre atter er til dispositon.

Amini og Spelmann stod over mod FC Helsingør i midtugen, og Juelsgård har siddet udenfor med en albueskade i de seneste kampe. Ud af truppen er gledet Björn Sverrisson og Benjamin Hvidt, og samlet set betyder det, at truppen ser således ud:

26. AleksandarJovanovic / 1. Steffen Rasmussen / 2. Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 9. Kasper Junker / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 14. Jens Stage / 16. Casper Højer Nielsen / 17. Adama Guira / 18. Jesper Juelsgård / 19.Mustapha Bundu / 23. Pierre Kanstrup / 29. Bror Blume / 32. Martin Pusic / 44. Magnus Kaastrup

Head2Head

Fire gange har vi mødt Hobro på hjemmebane, og det har udmøntet sig i tre sejre og en enkelt uafgjort.

Det seneste opgør for knap et år siden og endte med en 2-0-sejr takket være scoringer af Morten 'Duncan' Rasmussen og Mustapha Bundu. Se højdepunkter fra kampen herunder:

 

 Værd at vide om Hobro IK

  • I den seneste kamp indkasserede Hobro et 0-2-nederlag til Silkeborg. Cheftræner Thomas Thomasberg startede med disse 11 spillere: Jesper Rask - Mikkel Møller Pedersen, Frans Dhia Putros, Yaw Amankwah, Björn Kopplin - Emmanuel Sabbi, Vito Hammershøj-Mistrati, Jonas Brix-Damborg, Edgar Babayan - Quincy Antipas, Pål Alexander Kirkevold
  • Mod Silkeborg sad Jesper Bøge over på grund af ankelproblemer, og derudover er Nicholas Gotfredsen ukampdygtig på grund af en lyskenskade.
  • Jonas Brix-Damborg pådrog sig en advarsel mod Silkeborg, og de strafpoint, den blev takseret til, har udløst en karantænedag. 
  • Hobros statistik på udebane i denne sæson hedder 4 sejre, 5 uafgjorte og 6 nederlag.
  • 36 mål har Hobro scoret i denne sæson. Ud af disse er 13 faldet i første halvleg, mens 23 er blevet scoret efter pausen - og heraf er 12 faldet i kampens sidste kvarter.
  • Af de 38 mål, Hobro har indkasseret, er 22 blevet lukket ind i anden halvleg - og især i perioden fra 61.-75. minut har kronjydernes defensiv været gavmild, for her har målmand Jesper Rask 11 gange måttet hente bolden ud af eget net.
  • 35-årige Mads Justesen, der har taget turen med Hobro op gennem rækkerne, og i denne sæson står noteret for otte Superliga-kampe, indstiller karrieren efter denne sæson. Han fortsætter dog i klubben - men nu i en ny rolle som salgschef.

AGF - Hobro Ik har kampstart kl. 19.00 mandag aften i Ceres Park.

Køb billetter til kampen, der er en direkte duel om førstepladsen i puljen

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->