Truppen mod Silkeborg IF

Af: BJ - 7. april 2018, kl. 12:48

Efter træningen lørdag har cheftræner David Nielsen sat navne på de 18 spillere, der udgør truppen til søndagens lokalopgør mod Silkeborg i Ceres Park.

I forhold til den første kamp i gruppespillet - 3-1-sejren over Hobro - er der to ændringer i truppen. Både Steffen Rasmussen og Jakob Ankersen gør comeback efter mindre skader, og de afløser henholdsvis Daniel Gadegaard Andersen og Jesper Juelsgård. Sidstnævnte er endnu ikke er helt klar ovenpå den albueskade, som tvang ham til at udgå mod Hobro.

Truppen er derfor som følger:

26. Aleksandar Jovanovic / 1. Steffen Rasmussen /  2. Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 9. Kasper Junker / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 14. Jens Stage / 16. Casper Højer Nielsen / 17. Adama Guira / 19. Mustapha Bundu / 23. Pierre Kanstrup / 29. Bror Blume / 32. Martin Pusic / 44. Magnus Kaastrup  

Head2Head

Hele 38 gange har AGF og Silkeborg krydset klinger i Aarhus, og statistikken viser en lille overhånd til hjemmeholdet: 17 sejre, 8 uafgjorte og 13 nederlag.

Det seneste møde i Ceres Park i november sidste år resulterede i en 3-1-sejr, og her var det især Mustapha Bundu, der stjal overskrifterne med to scoringer. Se højdepunkter fra kampen herunder:

 

Værd at vide om Silkeborg

  • Silkeborg åbnede gruppespillet med et 2-3-nederlag hjemme til FC Helsingør. Trods en 2-0-føring - begge mål sat ind af Marc Rochester - måtte SIF i sidste ende se sig besejret.
  • Mod FC Helsingør valgte cheftræner Peter Sørensen at starte med følgende 11 spillere: Peter Friis - Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Simon Jakobsen, Gregor Sikosek - Ibrahim Moro, Casper Sloth - Vladimir Rodic, Davit Skhirtladze, Marc Rochester Sørensen - Gustaf Nilsson.
  • Onsdag aften var Silkeborg i aktion mod Randers FC i kvartfinalen i pokaltureringen, og efter forlænget spilletid kunne SIF trække sig fra banen med en 3-1-sejr takket være scoringer af Magnus Mattson, Jeppe Geertsen og Marc Rochester.
  • Mod Randers sparede Peter Sørensen erfarne kræfter som Simon Jakobsen og Dennis Flinta og stillede i stedet med en række unge spillere i en 4-2-3-1-opstilling, der så således ud: Thomas Nørgaard - Jens Martin Gammelby, Jeppe Gertsen, Tobias Salquist, Mikkel Vendelbo - Ibrahim Moro, Casper Sloth - Jeppe Okkels, Magnus Mattsson, Davit Skhirtladze - Gustaf Nilsson.
  • Til søndagens Alka Superliga-kamp har Silkeborg to spillere i karantæne, idet både Casper Sloth og Ibrahim Moro pådrog sig en karantænegivende advarsel i den seneste kamp mod FC Helsingør. 
  • SIF må derudover undvære Valance Nambishi, Mads Emil Madsen, Alex, Gustav Dahl og Mikkel Cramer, der genoptræner efter skader. Sammy Skytte sad over mod Randers på grund af lidt problemer med sin ene fod, men det forventes, at han spiller søndag. 

AGF-Silkeborg har kampstart søndag kl.18.00 i Ceres Park. Med kampens betydning in mente og en vejrudsigt, der viser pæne plusgrader, forventes et pænt fremmøde i Ceres Park. Køb billetter til kampen her >>

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->