Ungt reservehold slog ikke kapital af stort boldovertag

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 2. maj 2018, kl. 8:00

Trods markant overvægt i boldbesiddelse - ikke mindst i anden halvleg - måtte et ungt reservehold tirsdag eftermiddag indkassere et 0-1-nederlag til Hobro.

Kampens afgørelse faldt efter en halv time i første halvleg, da gæsterne udnyttede et boldtab til at tage føringen. Målet blev sat ind af den amerikanske prøvespiller Seyi Adekoya.

AGF-mandskabet, som bortset fra Alexander Juel Andersen og Nimo Gribenco bestod af U19-spillere, forsøgte at svare igen, og var også klart mest på bolden. Et kompakt spillende Hobro-hold med syv spillere fra Superliga-truppen i aktion undervejs, forsvarede sig dog godt og gav ikke mange chancer væk.

Efter pausen blev boldovertaget i AGF's spillernes favør endnu mere udtalt, og både Magnus Kaastrup, Kasper Lunding, Alexander Ammitzbøll og Noah Iversen kom frem til gode muligheder, men scoringer blev det ikke til, og derfor kunne Hobro trække sig fra banen med en 1-0-sejr.

Reserveholdet slutter forårsturneringen af på mandag, hvor Randers er modstanderen på udebane.

Kampfakta -Reserveligaen
AGF -Hobro IK 0-1 (0-1)
0-1: Seyi Adekoya (32')

AGF:
Johannes Frahm - Alexander Juel Andersen (75: Mads Mikkelsen), Sebastian Hausner, Jakob Kiilerich, Daniel Thøgersen - Magnus Kaastrup, Benjamin Hvidt, Søren Gustav Bugge Jepsen, Kasper Lunding - Nimo Gribenco (70: Jacob Trenskow) , Alexander Ammitzbøll (80: Noah Iversen)

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet