Bror Blume: Vi spiller aldrig på udebane

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 10. august 2018, kl. 14:38

AGF's Bror Blume kan se frem til sit første lokalopgør på søndag.

Søndag venter Randers FC i sæsonens første derby - en kamp som mange af spillerne i truppen har stiftet bekendtskab med flere gange.

Men for midtbane-manden Bror Blume er det første gang, at han som AGF'er kan se frem til at prøve kræfter med lokalopgøret. Og det er en opgave Blume ser meget frem til.

- Det er altid sjovt, når det er lidt ekstra tænding på kampene, og de her lokalopgør er noget alle spillere ser frem til. Så det bliver sjovt og jeg glæder mig til kampen, siger Bror Blume, der håber, at holdet - efter den gode sæsonstart - kan bygge endnu mere på til kampen på søndag og dem, der følger i den kommende tid.

- For mig selv og for holdet, så håber jeg, at vi kan styre kampene mere. Personligt vil jeg gerne være mere dominerende på bolden og være med til at træffe de rigtige beslutninger på banen, tilføjer Bror Blume, der allerede har noteret sig for en scoring i indeværende sæson.

Søndag kan Bror Blume og co. så imødese endnu en hvid mur, når AGF's tilhængere indtager den ene ende-tribune i Randers, hvor der fredag middag var solgt over 1.200 billetter. En opbakning som glæder og varmer hele holdet.

- Det er ekstremt stærkt gået af fansene - det er fedt med den store opbakning på udebane. Vi har den altid hjemme. Men det, at fansene rejser med rundt og overtager et stadion gør jo, at vi aldrig føler, at vi spiller på udebane - det' sgu' lækkert, siger Bror Blume 

Tager du med til Randers og bliver en del af den hviie mur? Så find din billet her.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet