Samarbejdsklubbernes Dag til AGF-FCK: Skal dit hold med?

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 5. august 2018, kl. 20:55

Ungdomsspillere, trænere og ledere fra alle vores samarbejdskubber inviteres til storkampen mod FC København søndag d. 19. august.

Her afholder vi Samarbejdsklubbernes Dag, hvor vi hylder alle vores samarbejdsklubber som tak for det gode samarbejde.

Alle ungdomsspillere - både drenge og piger - samt trænere og ledere inviteres gratis til kampen, og vi har reserveret hele tilskuereafsnittet B3-B6 til vores samarbejdsklubber.

Hele dagen står i samarbejdsklubbernes tegn, og udover selve fodboldkampen byder programmet på forskellige aktiviteter:

  • Vi udvider vores AL Bank Fanzone med hoppeborge og andre sjove aktiviteter for børn.
  • En spiller fra hver klub vil løbe på banen lige inden kampen - og alle deltagede samarbejdsklubber vil blive præsenteret.
  • I pausen afholder vi den store Aarhus Charter-pausekonkurrence, hvor en spiller fra hver klub deltager.

Tilmeldingen til Samarbejdsklubbernes Dag foregår holdvis - og hvis dit hold gerne vil deltage, så tag fat i din klubs kontaktperson til AGF Klubsamarbejde eller skriv en mail til bj@agf-as.dk.

For hver 15 tilmeldte til Samarbejdsklubbernes Dag, en klub stiller med, får klubben et lod i lodtrækningen om fire gavekort til SPORT24 på 5000 kr.

Vinderne i denne konkurrence bliver udtrukket i pausen.

Se René Frost, chef for AGF Klubsamarbejde, fortælle mere om Samarbejdsklubbernes Dag i videoinvitationen herunder:

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet