AGF-talenter i DBU's søgelys

Af: BJ - 7. februar 2018, kl. 7:26

En god håndfuld AGF-talenter har været eller skal i aktion for DBU.

Fire spillere fra U15-holdet, der i efteråret sluttede øverst i deres pulje, repræsenterede i sidste uge AGF og vores samarbejdsklubber til DBU talentsamling i årgang 2003. De fire drenge, der dermed har taget det første lille skridt mod det nye U16-landshold, er Frederik Ihler (VSK Aarhus), Alexander Laursen (IF Lyseng), Daniel Jacobsen (Østdjurs 91) og Asker Beck (FC Skanderborg).

På det nuværende U16-landshold finder man også en AGF'er, nemlig Emil Agerbæk (ASA), der kan se frem til yderst spændende modstand senere på måneden. Forsvarsspilleren er således en del af den trup, U16-landstræner Søren Hermansen har udtaget til UEFA Development turneringen i England 11.19. februar, hvor modstanderne er ingen ringere end England, Spanien og Skotland. 

Også U17-landsholdet har opgaver i vinterferien - nærmere bestemt en træningssamling i Ballerup, hvor der er to testkampe mod Malmø FF og Helsingborgs IF på programmet. Her er Daniel Gadegaard Andersen (Stautrup IF) blandt de spillere, som U17-landstræner Michael "Mex" Pedersen har udtaget. Normalt er Mikkel Møller Lassen (Odder IGF Fodbold og Gustav Mogensen (Midtdjurs IF) også med på U17-landsholdet, men efter aftale med landstræneren deltager de på U17-holdets træningslejr på Cypern i vinterferien.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->