Bliv en del af analyseafdelingen i AGF

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 8. januar 2018, kl. 14:03

Til tiltrædelse hurtigst muligt søger AGF to-tre pålidelige kamera- og analyseassistenter (m/k), der skal optage Superligatruppens kampe samt udvalgte træninger.

Jobbet som frivillig analyseassistent kræver først og fremmest stor interesse for fodbold, da du skal overvære en del kampe. Konkret vil din opgave bestå i at assistere trænerteamet i at videooptage førsteholdskampene samt enkelte førsteholdstræninger. Derudover vil der forekomme opgaver ift. databehandling og analyse. Vi stiller selvfølgelig al teknisk udstyr til rådighed.

Vi forventer ikke, at du kan være til rådighed eller dække alle opgaver, men vi forventer, at du er pålidelig og mødestabil samt er villig til at arbejde i weekender, eftersom det hovedsageligt er her vores kampe er programsat til. Derudover vil det være en fordel, hvis du har mulighed for at dække træninger, som oftest er om formiddagen.

Arbejdet er frivilligt, men du vil naturligvis få adgang til vores hjemmekampe. Derudover tilbyder vi muligheden for at få set en masse fodbold live samt et unikt indblik i nogle af mekanismerne ved at arbejde i en professionel fodboldklub. Derudover vil du få en stærk fodboldfaglig viden og mulighed for at opleve Superligatruppens afsluttende træninger fra tætteste hold frem mod de spændende kampe i foråret.

Hvis ovenstående lyder som noget, der kunne være interessant for dig, bedes du sende en mail til videoanalytiker Lasse Winther Andersen på lwa@agf-as.dk. Her skal du blandt andet skrive, hvem du er, og hvorfor du godt kunne tænke dig at blive en del af klubbens analytiske team - så vender vi tilbage til dig!

Vi afholder løbende samtaler, så send allerede din ansøgning i dag. For yderligere spørgsmål til "jobbet" kan du kontakte Lasse Winther Andersen på tlf. 2679 3534.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet