TPI El & Automation løfter aftale i AGF

Af: BJ - 24. januar 2018, kl. 10:23

TPI El & Automation blev sponsor i AGF for godt et år siden, og erfaringerne har været så gode, at elinstallatøren med base i Skanderborg nu har valgt at opgradere sit sponsorat til en bronzeaftale.

Om baggrunden for opgraderingen siger indehaver Henrik Nielsen:

- Vi har stor værdi af vores samarbejde med AGF - både i form af vores deltagelse i netværksgrupperne, hvor vi har fået skabt nye forretningsmuligheder, og til de forskellige VIP-arrangementer, AGF tilbyder. Derfor var det også meget nærliggende for os at løfte aftalen, og vi glæder os til at udnytte de muligheder, som det nye samarbejde indeholder - blandt andet den øgede eksponering, vi opnår. Vi er en virksomhed, der har en stærk base i Østjylland, og samarbejdet med AGF skal slå vores navn endnu stærkere fast.

TPI EL & Automation blev stiftet i august 1995 og består i dag af to primære teams. Det ene er ordinær el-installationsarbejde, og det andet er automationsarbejde. Virksomheden er drevet af en stærk passion inden for el-faget, og det kommer kunderne til gode gennem kompetent og engageret rådgivning, samt intelligente og holdbare løsninger.

Virksomheden har en alsidig profil og tilbyder derfor en bred vifte af kompetencer. På erhvervssiden er TPI EL & Automation blandt andet i stand til at løse opgaver indenfor energioptimering, automation, programmering og parametrering af komponenter anvendt i industrien, datalogging og integration med logistiksystem samt procesoptimering.

Og som noget nyt er TPI EL & Automation fra d 01.01 2018 begyndt at markedsføre kompetencer inden for bygningsautomatik, herunder CTS og ventilation.

Læs mere om TPI El & Automation på www.tpi-ea.dk

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->