David Nielsen: Vi går på banen uden frygt

Af: BJ - Foto: Getty Images den 14. juli 2018, kl. 23:09

Cheftræner David Nielsen var godt tilfreds med sine spilleres præstation i sæsonpremieren, hvor det blev til et point på udebane mod de danske mestre fra FC Midtjylland.

- Jeg hæfter mig ved vores præstation, som jeg synes er god. Vi kunne godt have tabt til sidst, hvis de havde scoret på det straffespark, som de får lidt tilfældigt. Vi spiller jævnt op med de danske mestre, og det er jeg rigtig stolt af. Og så slår vi dem på tribunen, og det var stærkt, lød det efter kampen fra David Nielsen med henvisning til de omkring 800 AGF-fans, der dominerede MCH Arena fra udebaneafsnittet.

Undervejs i kampen havde AGF-mandskabet ligeså mange afslutninger som hjemmeholdet, og David Nielsen fremhævede især det udtryk, hans spillere kom med på en svær udebane.

-  Vi møder et godt hold og kender til deres kvaliteter. Da vi ankom så vi DM-pokalen, som stod ved indgangen, men det håndterer vi godt, og vi går på banen uden frygt. Det er det, som det handler om, sagde AGF-træneren efter kampen.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet