Kampprogram i ny indpakning og med nyt indhold

Af: BJ - 20. juli 2018, kl. 15:06

Når vi åbner hjemmebanesæsonen på søndag, bliver det med et spritnyt kampprogram.

Både indpakningen og indholdet har i løbet af sommerpausen fået en overhaling, så der er al mulig grund til at sikre sig et kampprogram til sæsonens første hjemmekamp. Prisen er den nette sum af 10 kr.

I programmet til på søndag er der blandt andet et længere interview med Aleksandar Jovanovic, der fortæller om, hvad han har gjort for at komme sig over skuffelsen over ikke at blive udtaget til VM, og han forholder sig også til den måde, fodbold spilles på i Danmark. 

Af nye elementer i programmet kan blandt andet nævnes "AGF i hjertet" og "Mandagstræneren", hvor to inkarnerede AGF-fans kommer til orde, og så kan du også læse om en større klub-skandale, der udspillede sig på Valdemarsdag for lige knap 100 år siden.

Og så finder naturligvis også en masse nørdet statistik omkring søndagens kamp.

Så husk at købe kampprogrammet på søndag - eller afhente det, hvis du har et AGF+-medlemskab.

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet