Klar til en ny sæson: 1700 børn har bestilt sæsonkort

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 9. juli 2018, kl. 16:19

Der bliver masser af ungdommelig opbakning til AGF's Superliga-spillere, når bolden fra den kommende weekend atter ruller i landets bedste fodboldrække. Indtil videre har knap 1700 børn bestilt et sæsonkort.

På lørdag åbner AGF Superliga-sæsonen på udebane mod de danske mestre fra FC Midtjylland, og weekenden efter - søndag d. 22. juli - gælder det sæsonens første hjemmekamp, når FC Nordsjælland kommer på besøg.

Til hjemmekampene i Ceres Park kan Superliga-spillerne se frem til at få støtte fra rigtig mange af de helt unge AGF-fans. Hidtil har online-billetter til B-tribunen været gratis for børn under 15 år, men det er ændret til den nye sæson. Der er stadig gratis adgang for børn på B3-B6, men det kræver, at man har et børnesæsonkort til dette tribuneafsnit. Det er et tilbud, som indtil videre knap 1700 børn har benyttet sig af.

- Vi har været lidt spændte på, hvad ændringen ville komme til at betyde, men det er meget positivt, at så mange børn har sikret sig et sæsonkort. Vi vil gerne være med til at gøre vores hjemmekampe til en oplevelse for hele familien, og med børnesæsonkortet gør vi det nemmere at tage børnene med i Ceres Park, siger AGF's billetchef Mads Thorsen.

De mange børnesæsonkort er i øjeblikket ved at blive sendt ud. Du kan stadigvæk nå at bestille et børnesæsonkort. Hvis du skal have kortet tilsendt inden første hjemmekamp, er seneste frist for bestilling tirsdag d. 10. juli.

Børnesæsonkortet gælder til B3-B6. Hvis du som voksen en gang i mellem tager dit barn med til fodbold, kan du selv med fordel købe et sølvsæsonkort, der giver adgang til ikke kun B3-B6, men også C-nedre og D-tribunen, hvor der er valgfrie pladser.

Bestil sæsonkort til hele familien her >>

Udover det fysiske sæsonkort kan du også have børnesæsonkortet liggende digitalt i AGF App'en - og downloader du app'en, følger der i løbet af sæsonen en række fordele med. Det kan for eksempel være rabat på udvalgte produkter i fanshoppen. Download AGF app'en her >>

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet