Den nye udebanetrøje hylder de medrejsende

9. juli 2018, kl. 14:56

Ny udebanetrøje med nye detaljer og hyldest til de medrejsende.

I går åbnede AGF's nye store Fanshop. Her kunne de besøgende ikke bare opleve en ny og større butik. Man kunne også tage en ny udebanetrøje i opsyn, hvis man besøgte butikken. 



Den nye trøje er naturligvis designet af hummel og er i en klassisk mørkeblå farve som vi kender fra tidligere udebanetrøjer. Men som en ny detalje, der ikke set før på en AGF-trøje, er der to gennemgående striber på trøjens forside. Den ene streg er i klassisk AGF-hvid, mens den anden er i en rød farve - inspireret af logo'et og som også ses også omkring ribben og ærmekanten, hvor der er en rød ring yderst på ærmet.

202-182-7003_9

(To striber på fronten af trøjen præger den nye udebanetrøje) 

202-182-7003_11

(Som på tidligere udebanetrøjer er Aarhus naturligvis i ryggen)

Hyldest til de medrejsende 
Away-trøjen er også en hyldest til de mange fans, der rejser med AGF på udebane. Derfor er der på indersiden af kraven trykt: "VI ER AARHUS AGF", der er en af de strofer, som ofte lyder højlydt og smukt på diverse danske Superliga-stadions. 


Men når vi spiller ude skal vi ikke glemme, hvor vi kommer fra. Derfor bærer spillerne i den nye trøje et våbenskjold i ryggen. Det er de gamle AGF-bogstaver, der er i hovedfokus - krydret med et grafisk billede af den gamle hovedbygning på Aarhus Stadion og teksten; "AARHUS - 1880". Alt sammen en hilsen til AGF's lange historie. 



202-182-7003_7 (1)

Spillerne har allerede taget den nye trøje i brug i gårsdagens testkamp mod HSV, hvor de udtrykte stor begejstring for den nye trøje. 

Den nye away-trøje kan købes både online og i den nye AGF Fanshop, der er åben i dag lørdag fra kl. 10 til kl. 14.

Skærmbillede 2018-07-07 Kl . 08.04.42

Skærmbillede 2018-07-07 Kl . 09.02.31

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet