Det første bad

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 8. juni 2018, kl. 11:03

AGF's Legender gentager succesen med 'Det sidste bad', men nu med 'Det første bad'.

For to år siden lukkede AGF's Legender det gamle klubhus på Fredensvang ned med 'Det sidste bad' og rejste samtidig penge til det nye klubhus.
 


Nu er det nye klubhus klar til indvielse den 16. juni, og igen er Legenderne klar med et stort støttearrangement. Denne gang under navnet 'Det Første Bad', hvor legenderne rejser penge til ungdommens del af det nye klubhus. Mere præcist skal der samles midler ind til nyt topmoderne AV-udstyr til det nye hus - målrettet de unge talenter, så de også får adgang til den nyeste digitale læring og faciliteter.



Så lørdag den 16. juni vil ni cykelhold - skabt til dagen - konkurrere om, hvem der kan køre længst - og dermed køre flest penge ind til det gode formål. Jo, længere et hold kører, jo flere penge samler de ind til det gode formål.
 


Bag hvert hold står en holdejer fra AGF's gruppe af legender og ambassadører, der har udpeget en sportsdirektør til at tage sig af holdet og rekruttere ryttere. Blandt holdejerne finder vi Thomas Helmig, Steffen Rasmussen, Rasmus Tantholdt, Wassim Hallal og Stig Tøfting. Alle holdene kan ses her. 

Hvert cykelhold er navngivet efter en AGF Legende, Ambassadør eller en institution, som er markant i AGF - for eksempel er et hold også navngivet efter vores fans; 12. manden.
 
Fra hjemmesiden badet.agf.dk er det muligt via MobilePay at støtte eventen - enten med et fast beløb eller med et beløb pr. kørt km. 

Her kan du læse mere om AGF's Legenderne

Skærmbillede 2018-06-08 Kl . 11.02.56

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet