Officiel indvielse af det nye klubhus på lørdag

Af: BJ - Foto: Ole Nielsen den 14. juni 2018, kl. 21:36

Lørdag formiddag indvies AGF's nye klubhus officielt.

Det er allerede taget godt i brug, men på lørdag finder den officielle indvielse af AGF's nye klubhus sted. Og det bliver en dag med masser af aktivitet på anlægget.

Kl. 10.30 foregår den officielle indvielse for inviterede gæster i Café Fredensvang, hvor der vil være taler, og klubben byder på et let traktement.

Fra kl. 11.30 - ca. 13.00 er der åbent hus i de nye, flotte lokaler, hvor det blandt andet vil være muligt at se Superliga-truppens nye rammer.

Kl. 12.00 starter Det Første Bad på p-pladsen foran klubhuset. Her cykler AGF-legender penge ind til gavn for klubbens talentudvikling. Hvert cykelhold er navngivet efter en AGF Legende, Ambassadør eller en institution, som er markant i AGF.  Fra hjemmesiden badet.agf.dk er det muligt via MobilePay at støtte eventen - enten med et fast beløb eller med et beløb pr. kørt km. 

Ingen indvielse uden en fodboldkamp. Allerede kl. 12.30 varmer U14 op med en kamp mod Silkeborg på bane 6, og kl. 14.00 venter så hovedretten, når AGF's U17 Liga-hold møder Haderslev på Fredensvangs bane 1. Med en sejr vil AGF-drengene sikre sig DM-guldet. Kom ud og støt dem i kampen om guldmedaljerne - og vær en del af indvielsen.

Vi glæder os til en festlig dag på Fredensvang på lørdag. 

PRAKTISK INFO

  • Den officielle del fra 10.30 - ca. 11.30 er for inviterede gæster. Herefter er alle velkomne til at komme ud og se det nye klubhus og overvære Det Første Bad og U17-kampen.
  • Fra kl. 12.30 vil det være muligt rundt omkring på anlægget at købe stadionplatter, øl, vand m.m. Der kan betales med dankort og mobilepay.
  • Det forventes, at der kommer mange gæster til indvielsen - både til den officielle del og til U17-kampen. Der vil derfor være stor tryk på parkeringsmulighederne i området, og vi opfordrer til, at man - hvis man har mulighed for det - tager cyklen eller de offentlige transportmidler til Fredensvang. Vælger man at parkere på en af de nærliggende naboveje, henstiller vi til, at man respekterer parkeringsskiltene.

 

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->