Sæsonen starter i Herning

Af: SHC / Foto: Getty Images - 4. juni 2018, kl. 13:46

FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Vejle. Sådan lyder de tre første modstandere i den kommende sæson.

AGF starter den nye sæson med en kamp mod det forsvarende danske mesterhold fra FC Midtjylland. Det ligger fast efter programmet for Superligaens første runder i dag blev offentliggjort. Og i den første runde, der finder sted i weekenden omkring den 15. juli, skal vi altså en tur til Herning og MCH Arena for at møde FC Midtjylland. 

I runden efter venter så den første hjemmekamp, når FC Nordsjælland kommer på besøg. Derefter skal vi en tur til Vejle til den første kamp mod Vejle Boldklub i Superligaen i flere år. Næste hjemmekamp falder i runde fire omkring den 5. august, hvor SønderjyskE kommer til Aarhus.

I runde fem kommer så den første "Derby-runde", der for vores vedkommende byder på en tur til Randers. 

De præcise spilletidspunkter forventes klarlagt i starten af næste uge.
Følg med her på AGF.dk for mere. 

Husk, at vi åbner for salg af sæsonkort den 11. juni. Dog kan man allerede nu forny sit sæsonkort. Billetsalget til kampene åbnes i starten af juli.

Vi glæder vi os til at se jer til den nye sæson!

AGF i Superligaens første 10 runder:

Runde 1: FCM vs. AGF
Runde 2: AGF vs. FCN
Runde 3: VB vs. AGF
Runde 4: AGF vs. SJE
Runde 5: RFC vs. AGF
Runde 6: AGF vs. FCK
Runde 7: HOB vs. AGF
Runde 8: AGF vs. VFF
Runde 9: ACH vs. AGF
Runde 10: AGF vs. BIF

Hele programmet kan ses hos Superligaen lige her

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet