U17 er danske mestre - igen!

Af: BJ - 17. juni 2018, kl. 7:27

Med en overbevisende 7-1-sejr over Haderslev gjorde U17 lørdag eftermiddag arbejdet færdigt og hjemtog det danske mesterskab til Fredensvang for andet år i træk.

Kravet var klar til AGF-drengene inden kampen. En sejr og DM-guldet ville være i hus. Det kunne måske give gummiben hos nogle, men ikke hos det stærke AGF-kollektiv. Heller ikke en tidlig føring til Haderslev slog dem ud af kurs. Ligesom i den seneste kamp mod titelkonkurrenterne fra FC København viste spillerne gode nerver og slog tilbage. Og dét i eftertrykkelig grad. Anders Fæster headede udligningen ind efter hjørnespark, og et hjørnespark var også optakten til Mads Bagers scoring til 2-1. Inden pausen udbyggede Frederik Jørgensen føringen med et dommedagshug. Nærmest stående kanonerede han bolden i mål fra 30 meters afstand. 3-1 var stillingen ved pausen.

I anden halvleg blev styrkeforholdet mere og mere udtalt - og det kom også til udslag på måltavlen. Gustav Mogensen gjorde det til 4-1. Mikkel Møller Lassen kom også på måltavlen efter en smart frisparkskombination. Og for lige at slå mesterskabet sendte William Førby og Anders Førby to flotte langskud i netmaskerne efter velkomponerede angreb. 7-1 - og mesterskabet var en realitet.

En flot præstation af spillere, trænere og ledere, der slog til, da det for alvor gjaldt. Først ved at vinde over de nærmeste konkurrenter fra FCK i Parken, og så med en klar 7-1-sejr i sæsonens sidste kamp. Resultatet betyder, at U17 slutter tre point foran FC København, der lukkede sæsonen med et 3-3-resultat mod Vejle.

Se slutstillingen her >>

Det var andet år, at DM-guldet havnede i Aarhus - og det må meget gerne blive en vane!

U17_DM2

U17_3

Kampfakta - U17 Ligaen
AGF - Haderslev 7-1 (3-1)
0-1: HAderslev
1-1: Anders Fæster
2-1: Mads Bager
3-1: Frederik Jørgensen
4-1: Gustav Mogensen
5-1: Mikkel Møller Lassen
6-1: William Førby
7-1: Anders Fæster

AGF
Johannes Frahm - Oscar Fulgsang, Mikkel Møller Lassen, Emil Agerbæk, Frederik Jørgensen - Gustav Mogensen, Jakob Reus (60: Peter Rogers), Mads Bager (60: William Førby), Albert Erlykke Grønbæk, Marcus Ginnerup (60: Magnus Kirchheiner) - Anders Fæster

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet