EM-erfaring til tre AGF'ere

Af: BJ - 13. maj 2018, kl. 18:17

Der var EM-spilletid til både Daniel Gadegaard Andersen, Mikkel Møller Lassen og Gustav Mogensen, da det danske U17-landshold i den forgangne uge deltog i U17 EM i England.

EM-slutrunden blev en kort fornøjelse for de danske talenter, der måtte indkassere tre nederlag i den indledende pulje. Først 2-3 mod Bosnien, så 0-1 mod Irland og afslutningsvis 0-1 mod Belgien.

I de to sidste kampe vogtede Daniel Gadegaard Andersen det danske mål, og Mikkel Møller Lassen var med fra start som højre back. Gustav Mogensen fik to indhop undervejs i turneringen mod henholdsvis Bosnien og Irland.

De tre AGF'ere kan nu se frem til guldkampen i U17 Ligaen, hvor de sammen med holdkammeraterne kæmper mod FC København om førstepladsen i ligaen.

 

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet