Kom og sig farvel til Steffen Rasmussen

Af: SHC / Foto: Ole Nielsen - 4. maj 2018, kl. 8:45

På søndag siger vi ordentlig farvel til Steffen Rasmussen.

Søndag venter ikke bare en stor fodboldkamp i Ceres Park. Det bliver også dagen, hvor vi får mulighed for at tage behøring afsked med AGF's mangeårige målmand Steffen Rasmussen, der med 419 kampe forlængst har skrevet sig ind i klubbens historie og som stopper sin karriere efter denne sæson. 

Og da vi af gode grunde ikke ved om søndagens kamp bliver den sidste på hjemmebane i år, har vi valgt søndag til at hylde Steffen Rasmussen.

- Klubikon er ikke for stort et ord at bruge - og i dagens fodboldlandskab er den loyalitet og klubfølelse, han har vist, helt uhørt. Derfor fortjener han en hyldest ud over det sædvanlige. I den tid, jeg har haft med Steffen at gøre i AGF, er det først og fremmest hans professionalisme og vindermentalitet, der har gjort indtryk på mig. Og det er uanset i hvilken sammenhæng, han har repræsenteret klubben. Han har været en rollemodel for sine holdkammerater, og hans dedikation og ærgerrighed aftvinger respekt, siger sportschef Peter 'PC' Christiansen.

Så på søndag kan man blandt andet møde Steffen Rasmussen i AL Bank Fanzonen halvanden time før kampen, ligesom der vil være forskellige aktiviteter før og efter kampen, hvor vi på Ceres Park hylder og siger farvel til Staff.

Og så håber vi naturligvis, at det hele viser sig, at være en smule akavet og for tidligt, da der bliver endnu en hjemmekamp med Steffen Rasmussen.

For skulle det gå som vi alle håber, så venter der to nye kampe mod enten Hobro eller SønderjyskE lørdag den 19. maj kl. 16.00 hjemme i Ceres Park og tirsdag d. 22. kl. 19.00 på udebane.

Men først gælder det altså OB på søndag kl. 12, hvor vi håber at se mange komme ud og tage afsked med Steffen Rasmussen og bakke holdet op i den første Europa Playoff kamp. Billetter til kampen findes her.

Skærmbillede 2018-05-02 Kl . 16.24.09

Nyheder


SØG I ARKIVET

Søg i arkivet
-->